Er du OK? - og er din lønseddel OK?

Får du det rigtige i løn? Har du tjekket om det er de korrekte tillæg du får? Passer din anciennitet? Og hvad med pensionsindbetaling?
Pia Laerer

De fleste lønsedler er korrekte, men ikke alle. Derfor kan det være en god og givtig idé at tjekke sin lønseddel. Særligt når et nyt skoleår er startet; her oplever vi alt for ofte, at der er fejl på lønsedlerne. Nogle af de typiske fejl er manglende eller forkerte tillæg, særligt lokallønstillæg og undervisningstillæg.  Hvis du har skiftet arbejdsgiver, skal du have særligt fokus på om din erfaringsdato er korrekt. Hvis den ikke er det, skal du tage kontakt til ledelsen eller din tillidsrepræsentant, så I sammen kan få rettet fejlen.

Vil du gerne have et løntjek ude på din arbejdsplads, så kan du få din tillidsrepræsentant til at kontakte Aalborg Lærerforening – vi kommer gerne ud på din arbejdsplads til dig og dine kollegaer. Men du er også velkommen til at kontakte en af Aalborg Lærerforenings konsulenter, de vil være dig behjælpelig og kunne svare på dine spørgsmål vedr. løn. 

Emner

Målgruppe